Vaskerier
Information
Der findes 2 vaskerier i Frederiks Have, i kældrene under Lyøvej 22 og Sprogøvej 15.
Vaskerierne betjenes med vaskekort som bestilles på ejendomskontoret for ejers regning. Leveringstiden er typisk 14 dage. Vaskekortet gælder til begge vaskerier.
Opkrævning for brug af vaskerierne sker sammen med fællesudgifterne som en separat post på opkrævningen.
Åbningstiden for begge vaskerier er 6.30 – 21.30 alle dage.
En vasketur er på 1½ time.
Du kan ikke genstarte en vaskemaskine inden for samme reservation, selv om der er tid til overs til et kort vaskeprogram.
Tørretumblerne kan ikke reserveres, men beboere som har brugt vaskemaskinerne har fortrinsret til tumblerne frem for beboere, som har vasket privat.
Reservation af vaskemaskine
Du kan reservere på en vilkårlig maskine i det vaskeri du vil bruge.
Når maskinen har accepteret dit kort, vælger du dato, derefter tid og maskine(r). Der kan vælges max 4 vasketure (maskine/tid) ad gangen, og reservation kan foretages 4 uger frem.
Du kan reservere på en maskine helt uafhængigt af det program maskinen evt. er i gang med.
Du kan også reservere vasketur via nettet. Her gælder også at reservationer kan foretages 4 uger frem.
Du har nu mulighed se status på vaskeriet, om maskinerne er ledige eller optaget, foretage reservationer samt se dit forbrug/køb af vaskeydelser.
En reserveret maskine skal startes senest 10 minutter efter det reserverede tidspunkt. Herefter frit-stilles maskinen, så den kan benyttes af en anden bruger, og den person der har reserveret maskinen får en afgift på 10 kr. for ubenyttet reservation.
Du kan godt starte en reserveret maskine før reservationstidspunktet. Dog skal du huske at slette din reservation, hvis du starter vasken 25 minutter eller mere inden reservationens start, - ellers får du en afgift for uudnyttet reservation.
Du kan gratis slette en reservation over nettet eller på maskinen indtil 10 min. før vasketurens start. Herefter debiteres kr. 10 for ikke gennemført vask.
Link til Miele reservations website
https://mielelogic.com
Nedenfor link til PDF der viser hvordan man komme på Miele online og benytter det.
Vaskepriser
Vask: 10 kr., uanset program
Tørretumbler: 4 kr for 10 minutter, kan ændres i spring à 10 minutter på reservationsskærmen
Strygerulle: gratis
Bemærk venligst, at så snart der trykkes ”køb” på reservationsskærmen er maskinen købt, og der opkræves 10 kr., uanset om maskinen startes eller ej og hvis der trykkes ”køb” på en vaskemaskine igen efter 25 minutters forløb koster det igen 10 kr.
Tørretumblere
I begge vaskerier findes som nævnt 2 tørretumblere, der ikke kan reserveres.
Derfor henstiller bestyrelsen til at følgende respekteres:
Tørretumblerene er til glæde for alle, men det skal respekteres, at brugere af vaskeriets vaskemaskiner har førsteret til brug af tumblerene.
Husk at tømme tumbleren straks efter at den er færdig. Dette giver andre mulighed for at komme i gang med deres tørreopgave. Det er tilladt for en bruger at tømme en tumbler indeholdende andres tøj, når den købte tid er brugt og tumbleren alene arbejder på antikrøl-funktionen.
Prøv at sætte en realistisk tørretid. Det er sjældent nødvendigt at lade maskinen arbejde mere end 20-40 minutter.